Kundecase

MinRefusion x Mekini: Ekspertvejledning til barsler og barselsfonde

"MinRefusion fjerner fuldstændig min hovedpine."

Siden den professionelle hudpleje- og skønhedsklinik Mekini åbnede dørene til deres butik tilbage i 2012, har virksomheden haft vokseværk.

Der er nemlig kommet en del flere kollegaer til. Mekini har åbnet endnu en butik og kan derfor tilbyde kunderne endnu flere typer skønhedsbehandlinger.

Og der følger helt naturligt en masse ukendte udfordringer med, når man åbner en virksomhed for første gang og ekspanderer i det omfang, som ejeren Mette Mekini har gjort. Derfor har hun også forsøgt at leve efter et råd, hendes revisor engang gav hende:

“Mette, du er god til negle og hud, og jeg er god til tal. Lad os hver især gøre dét, vi er gode til.”

 

Derfor var Mette heller ikke i tvivl om, at hun skulle bruge noget hjælp, da hun for første gang stod overfor en medarbejder, der skulle på barsel.

For det kan være en jungle at regne ud, hvordan man angiver løn korrekt i perioden, finder frem til de præcise orlovsdage eller gennemskuer reglerne ved indbetaling til en barselsfond. Og konsekvenserne af ikke at have styr på de ting er, at Barselsfonden ikke udbetaler den korrekte refusion – til stor frustration for både arbejdsgiver og medarbejder. Dén frustration ville Mette gerne undgå. Og her endte en anbefaling fra en af hendes kunder med at blive hendes helt store redning:

“Jeg havde en samtale med en kunde, der også var selvstændig, som sagde, at jeg skulle ringe til MinRefusion [tidligere Nem HR] i stedet for at bruge 30 timer på at google og ringe rundt for vejledning, fordi de virkelig havde styr på sådan noget.”, fortæller hun.

På mange måder er det de allerbedste penge, jeg giver ud om måneden – MinRefusion fjerner nemlig fuldstændig min hovedpine.

Mette ringede til MinRefusion og mærkede med det samme en hjælpende hånd fra medarbejderen Thomas.

“Thomas var bare så rar! Jeg blev mødt med “det skal vi nok hjælpe dig med” og “det ordner vi for dig”, og sådan har det bare været lige siden”. 

For Mette er det især følelsen af at have en kompetent sparringspartner, som hun er tryg ved, der er vigtig. For hun indså hurtigt, at det ikke kun er en barsel, der kan være svær at gennemskue. Mette fremhæver også MitID og VIRK som noget, hun er lykkelig for at slippe for at bøvle med nu. Og det kom også til udtryk, da Mette pludselig stod overfor at skulle fyre en medarbejder.

“Thomas hjalp og vejledte mig fuldstændig i forbindelse med fyringen af en medarbejder – han hjalp mig endda med at udarbejde selve opsigelsen. Jeg finder en enorm tryghed i at have ham som sparringspartner. På mange måder er det de allerbedste penge, jeg giver ud om måneden – de fjerner nemlig fuldstændig min hovedpine. Og så vil jeg lige sige, at det jo virkelig ikke er noget, man betaler en dyr pris for!”, forklarer hun.

 

At finde MinRefusion har faktisk været så positiv en oplevelse for Mette, at hun allerede har spredt budskabet til andre i lignende situation som hende selv.

“Jeg har allerede fortalt om MinRefusion til andre kosmetologer i forskellige facebookgrupper, jeg er en del af. For jeg er bare SÅ glad for det arbejde, MinRefusion laver, og jeg tror, at mange andre i lignende situationer også kunne drage nytte af det!”

Besøg Mekini →

MinRefusion teamet

Mette og tusindvis af andre selvstændige får hver dag nærværende og professionel hjælp fra MinRefusion teamet. Vi holder styr på regler, deadlines og tager kampen med det offentlige, så selvstændige får tid til at fokusere på at drive deres virksomhed.

Vil du vide, hvordan MinRefusion kan spare din virksomhed ressourcer og besvær samt sikre refusioner fejlfrit?

Kontakt salg (blog posting)
Del dette indlæg

Lignende historier

Book en demo hos vores team

Hør mere om Automatisk Refusion

Demo/Introduktion antal ansatte screening

Nem HR er blevet til MinRefusion 🎉🎉