To oplægsholdere fra MinRefusion står på scenen i Speakers Corner under Træfpunkt HR 2025. Bag dem vises en skærm med titlen ‘Er manuelle processer HR’s største tidsrøver?’ samt deres navne og titler

Vi spørger: Er manuelle processer HR’s største tidsrøver?

Manuelle processer stjæler tid og penge fra HR-afdelingerne. På Træfpunkt HR 2025 satte vi fokus på, hvordan små skridt mod digitalisering kan give både tid og refusion tilbage til virksomhederne.

Træfpunkt HR er årets største fagmesse for HR-folk i Danmark, arrangeret af Dansk HR. Her mødes flere tusinde HR-professionelle, Payroll-medarbejdere og beslutningstagere for at blive inspireret, dele viden og hente nye løsninger til hverdagens udfordringer.

På messen blev der præsenteret alt fra de nyeste trends inden for HR-tech til workshops om medarbejdertrivsel, rekruttering og ledelsesudvikling. Og midt i det hele fik vi i MinRefusion muligheden for at stille skarpt på et emne, som vi mener er mere aktuelt end nogensinde:

Er manuelle processer HR’s største tidsrøver?

 

Vi stod på scenen i Speakers Corner – et format til korte, skarpe indlæg – og stillede netop det spørgsmål til salen. Responsen var tydelig: Mange nikkede genkendende. For alle, der arbejder med HR og løn, ved hvor meget tid der forsvinder i dobbeltindtastninger, systemer, der ikke taler sammen, og jagten på fraværsoplysninger, der burde være registreret ét sted.

Og det er ikke bare en irritation i hverdagen. Det er en tidsrøver med store konsekvenser – både for økonomien og for HR’s mulighed for at fokusere på de opgaver, der virkelig skaber værdi.

Oplægsholder fra MinRefusion på Træfpunkt HR 2025 om tidsrøvere i HR, refusion og digitalisering af manuelle processer.

Ansatte i HR-teamet har ikke valgt deres karrierer, fordi de elsker tunge, manuelle processer. De fortjener at have tid til at være kulturmotorer, der plejer organisationens værdier og trivsel.

Når kantinen bliver HR’s vigtigste informationskanal

Vi delte en række eksempler fra den virkelige verden:

  • Barselsfravær, der først opdages, når en kollega i kantinen ikke længere kan skjule sin voksende mave.

  • Outlook-autosvar, der ufrivilligt bliver organisationens “sikkerhedsnet” for at finde ud af, hvem der er langtidssygemeldt.

  • Refusioner, der går tabt, fordi fraværsregistreringen ikke når hele vejen til Payroll.

  • Opgaver, der kun kan løses af én bestemt medarbejder – og derfor går i stå, når vedkommende er syg eller på ferie.

Eksemplerne kan virke komiske, men de peger på et alvorligt problem: hver eneste manuelle proces er et tidsrøveri, der langsomt dræner HR for ressourcer og energi.

 

Milliarder på spil – og tid der går tabt

I Danmark efterlader virksomheder hvert år op mod 2 milliarder kroner i statskassen, fordi refusioner ikke bliver søgt i tide.

Men pengene er kun den halve historie.

Den anden halvdel handler om tid. Når HR bruger timer på at kopiere data fra ét system til et andet eller på at opspore informationer via tilfældige kanaler, forsvinder muligheden for at fokusere på det, HR er sat i verden for: mennesker, trivsel og udvikling.

 

Hvordan får HR tiden tilbage?

Løsningen starter ikke med at rive alt ned og bygge op fra bunden. Den starter med tre enkle principper:

  1. Definér klare roller og ansvar – hvem registrerer, hvem godkender, og hvornår?

  2. Skab gennemsigtighed – med deadlines og faste rutiner, så alle ved, hvornår en opgave er i mål.

  3. Integrér systemerne – HR-, løn- og tidsregistreringssystemer skal tale sammen. Ellers vokser bunken af manuelle lappeløsninger.

Når én proces bliver automatiseret, frigives tid. Og når tiden gives tilbage til HR, frigives energi til det, der virkelig betyder noget: trivsel, ledelsesstøtte og medarbejderudvikling.

 

Små skridt – stor effekt

På scenen i Speakers Corner sluttede vi af med en pointe, der gælder i lige så høj grad uden for messen:

Start småt. Tag én proces ad gangen. Når først den første tidsrøver er lagt i graven, bliver det lettere at fortsætte.

For hver time, du frigiver fra administration, giver du en time tilbage til organisationen.

Del denne update

Lignende historier

Book en demo hos vores team

Hør mere om Automatisk Refusion