Tidsregistreringssoftwaren BitaBIZ kan nu integreres direkte med MinRefusion, hvilket gør det muligt for virksomheder at overføre fraværsdata automatisk mellem de to systemer. Integrationen betyder, at registreringer af sygefravær, barsel og fra BitaBIZ automatisk overføres til MinRefusion, hvor refusionsansøgningerne håndteres digitalt og fuldautomatisk. Samarbejdet skal gøre det nemmere for virksomheder at sikre korrekt og rettidig refusion, samtidig med at administrative ressourcer i HR- og lønafdelinger frigøres.
BitaBIZ – tidsregistrering siden 2009
BitaBiz blev etableret i 2009 og har siden udviklet en moderne cloud-løsning til tids- og fraværsregistrering. Systemet anvendes i dag af mere end 300+ virksomheder i Danmark, særligt i brancher hvor medarbejdere arbejder på skift, i marken eller på forskellige lokationer. BitaBIZ gør det muligt for medarbejdere at registrere arbejdstid, ferie, fravær og sygdom digitalt, mens ledelsen får et samlet overblik over fremmøde og planlagte fraværsperioder. Med den nye integration får BitaBIZ-brugere mulighed for at forbinde deres fraværsdata direkte til MinRefusion, så refusionsprocesserne sker automatisk og uden manuelle indtastninger.
Vi oplever, at integrationerne gør en stor forskel for vores kunder. Når data bevæger sig automatisk fra tidsregistrering til refusionssystemet, frigiver det tid og sikrer, at intet bliver glemt.
Thomas Falther
Produktchef
MinRefusion ApS
Sådan aktiveres integrationen
Virksomheder, der anvender BitaBIZ, kan aktivere integrationen via MinRefusions platform ved at indsætte en API-nøgle fra deres BitaBIZ-konto. Opsætningen tager få minutter:
- Log ind på BitaBIZ
- Gå til Setup admin → Company → Subscription plan
- Sørg for, at funktionen API reports er slået til
- Klik Copy for at kopiere API-nøglen
- Indsæt nøglen i opsætningsformularen i MinRefusion
Når integrationen er aktiveret, overføres fraværsdata automatisk til MinRefusion, hvor systemet håndterer refusionsansøgningerne digitalt.
Et skridt mod mere automatiseret fraværshåndtering
Med integrationen mellem BitaBIZ og MinRefusion får virksomheder en samlet løsning, der forener tidsregistrering, fraværsstyring og refusionsadministration. Samarbejdet understøtter den stigende efterspørgsel efter automatisering i HR- og lønfunktioner, hvor mange virksomheder arbejder målrettet på at effektivisere administrative processer.

